Historien bag

Stelling er hovednavnet på en levende forretningskæde, der er førende inden for salg af: Kunstnerartikler, papirvarer, tegne- og skriveartikler, fyldepenne, indramning m.m.

Hvad gemmer der sig under paraplyen med navnet Stelling?
Først og fremmest er det de mest toneangivende virksomheder igennem de sidste 160 år, inden for salg af ovennævnte varer, der nu er samlet i firmaet Stelling A/S. Stelling er et firma der er opbygget med en samlet historik på omkring 490 års erfaring lagt sammen, vi ejer fundamentet på de ældste butikker inden for denne branche, hvilket både vækker stolthed og ansvar.
Ansvar for at yde en kvalificeret service, der læner sig op af den vores forgængere med stolthed løftede i 1800 tallet.

Stelling Kunstnerartikler historien bag
Our mission

Stelling A/S 2022

Stelling har i dag 7 butikker - 6 af disse på Sjælland og en enkelt butik i Jylland, Århus.
Derudover drives webshop og engros afdeling.

Hver butik er dannet på baggrund af kravene fra nærmiljøet, hvorfor du ikke vil finde alle produkter i alle butikker, men du finder naturligvis et stort udvalg af kunstnerartikler i hver butik.
Butikken i Herlev er vores største butik på 350 kvm, og butikken på Amagertorv er vores ældste butik hvor du træder ind og hurtigt mærker historien.